Karma

3 af mine julegaveønsker for i år

Som man kommer op i alderen, uden at jeg selvfølgelig er gammel, men så er julen bare ikke længere det samme. Gaveønskerne er nogle helt andre, end dengang jeg satte 50+ krydser i et BR katalog. Jeg har nogle store drømme/ønsker for mit liv – En tesla, en motoryacht og et lækkert stort hus på en bjergskråning i Spanien – Ønsker der kommer til at ligge under mit juletræ i år 😉

Selvom jeg har RIGTIG nemt ved at ønske stort, så har jeg rigtig svært ved det at finde mindre ting. Det er jo ikke fordi, jeg ikke selv kan købe en t-shirt, et par løbe bukser eller lign. Men julen er nu og engang tiden, hvor vi giver hinanden gaver og derfor, bliver jeg også nødt til at finde på et par ønsker til familien, og det er da selvfølgelig ikke fordi jeg ikke kan finde nogle ønsker, det er bare meget svært.

Ikke destomindre har jeg lagt mig lidt i selen (dvs. kigget internettet igennem) og jeg har nu fundet frem til årets julegave ønsker.

Sengetøj

Jeg HADER at bruge penge på sengetøj, hovedpuder, dyner med mere. For mig at se, er det praktiske ting som jeg simpelthen er for nærrig til at bruge penge på selv. Derfor er det et oplagt julegaveønske, da jeg aldrig selv får det købt, men selvfølgelig godt kunne tænke mig noget nyt.

Sengetøj er et meget vidt begreb og der findes jo sengetøj til ethvert “design” ønske. Jeg holder af det mere simple og elegante til soveværelset og så er det utrolig vigtigt, at sengetøjet er behageligt at sove med.

Her faldt over dette Cam Cam sengetøj fra Sovedyret.dk der lever op til mine enkle krav. ca. 750 kr er meget for et sengesæt, og jeg ville som sagt aldrig selv købe det, men som julegave er det helt perfekt.

Ny vinterjakke

Jeg er meget nærrig når det kommer til visse ting som f.eks. sengetøj. Jakker hører ind under samme kategori. Jeg har en jakke, der selvom den er slidt og har et par år på bagen, stadig fungerer. Jeg kan godt se det smarte i, at få en ny og finere jakke, men jeg gider ikke bruge pengene på det selv, når jeg har noget der virker.

Derfor er mit andet ønske i år en ny vinterjakke. Jeg har endnu ikke fundet den perfekte jakke, men jeg kæmper stadig for det og har stadig ca. 30 dage til at finde en 😉

En “gammel” telefon

Et lidt utraditionelt ønske… Jeg har i dag en Iphone 4s og jeg har været rigtig glad for den. Men jeg har en kedelig tendens til at tabe min Iphone på gulvet og hver gang er jeg MEGET bange for, at den er gået i stykker. Jeg har brugt to år på at afbetale den og det gør sku lidt ondt at betale så meget for en telefon, hvor jeg i teorien ikke har brug for at kunne andet end at ringe og sende en sms.

Jeg ønsker derfor en af de gamle Nokia 3310 eller en Nokia 3510i. Det var mobiler der kunne holde til at blive kørt over en bil, og vigtigst af alt, så løb den ikke tør for strøm i tid og utide, som min kære Iphone gør.

Jeg har ingen idé om, hvor jeg finder en Nokia 3310 eller Nokia 3510i, men min familie er sat på opgaven, så nu må vi se om den kommer til at ligge under juletræet 😀

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Karma