Invester nu noget i dig selv

At føle sig dum som 26 årig…

Min kone har en lillesøster der lige nu går i 3.g på handelsskolen. Her gik jeg også selv for små 8 år siden og husker det som en tid, hvor jeg lærte en masse smarte ord og strategier at kende. Meget af det tænkte jeg, at jeg aldrig ville få brug for i virkeligheden og det kan jeg kun bekræfte den dag i dag.

Ikke destomindre så følte jeg virkelig at emnet var svært dengang. Jeg scorede næsten top karakterer i alt, men alligevel var det altså hårdt stof at skulle igennem.

I går blev jeg så ringet op af min kones søster og hørt om jeg ikke ville hjælpe hende med en opgave hun var i gang med at skrive. “Jo, selvfølgelig. Hvad er emnet?” – “Risikostyring i mindre virksomheder…”

“Undskyld, hvilken risiko?”… Jeg har aldrig nogensinde hørt om risikostyring, men det er åbenbart blevet et meget populært emne på hendes skole. Jeg prøvede at få hende til at forklare mig det, og jeg tror hun gjorde en god indsats. Jeg forstod desværre bare ikke noget af det og det syntes jeg siger lidt, med tanke på, hvor lang tid jeg har arbejdet i større virksomheder med meget fine termer.

Hun sendte så et link over til mig om en artikel om risikostyring i praksis. Det kunne være jeg forstod noget ved at læse denne… Niks.

Jeg kunne godt hjælpe hende med at gribe opgaven an, men jeg havde ikke mulighed for at hjælpe hende med emnet og alt dette tilsammen, fik mig til at tænke…

Hvis jeg, der ikke har brugt 95% af det jeg lærte i handelsskolen, ikke har hørt om risikostyring, selvom jeg arbejder i en stor corporate virksomhed, så er det måske det forkerte at lære vore unge talenter?

Hvorfor fokuserer skoler så meget på, at vi skal lære alverdens smarte formler, når vi alligevel ikke lærer det mest basale.

Matematik er et andet godt eksempel. Jeg husker med gru at skulle lære om differentialligning… Jeg har ALDRIG haft brug for at bruge det. Hvad jeg dog har haft brug for at kunne, er et excel dokument og alle dets smarte funktioner, men lige så meget at lære på egen hånd.

Rigtig mange gange vil man blive stilt i situationer, hvor man er nødt til at tilegne sig en viden. Her er Google simpelthen et paradis. Du kan lærer ALT på google også differential regning og sikkert også noget om risikostyring, men hvorfor lærer vi ikke i højere grad at selvuddanne os via Google, kontra at lære differential regning skrevet i en bog fra midten af 70’erne…

Burde vi ikke lære de unge noget de reelt set kan bruge i en virksomhed? Jeg er ikke i tvivl om, at den lille håndfuld danskere der skal bruge risiko styring til noget, vil kunne lære om det indenfor de første arbejdsdage og dered ikke bruge flere timer på de i skolen, hvor de har nok at se til i forvejen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Invester nu noget i dig selv